lørdag 28. februar 2009

torsdag 19. februar 2009

dramatikk i kedongonan

Dramatikk i kedongonan.
Det har vore stor dramatikk i kedongonan desse dagane. Fredrik, som er den mest nevneverdige av sambuerane mine, fekk eit merkeleg utslett på hendene. Heile handflatene hans var brun/oransje og det heile såg ganske så sjukt ut. Til tross for bekymringane møtte Fredrik heltemodig opp til undervisning. Det gjekk slett ikkje bra. Då sjukepleiaren på skulen fekk sjå handflatene vara det ikkje lenge før guten blei sendt i hui og hast til sjukehus. Det blei det tatt masse prøver av Fredrik, men ingen skjønna kva dette kunne være. Dei hadde aldri sett noko liknande før. Fredrik vart offer for medisinsk undring og brune hender. Kva hadde skjedd? Hadde han tatt på noko, ete noko eller kanskje alle peigmenta han låg i handflatene? Han gjømte seg heime for å ikkje bli ledd ut av dei andre studentane. Som ein spedalsk levde han nokre dagar på rommet, der han pløya igjennom episode etter episode av entorage.
Etterkvart fann han likevel ut at han måtte komme seg ut i sola, det var jo delvis det han hadde kome hit for. Uheldige Fredrik vart sjølvsagt brent. På kvelden smørte han seg difor inn med ”nivea, after sun- with a touch of self-tan”.

søndag 1. februar 2009

kroppen min

kroppen skrik og ber seg når eg fortel at snart skal han ner til bali igjen. ner til kronisk diarè, soleksem, "surferash"og uhaldbar varme. til vekttap og sår som ikkje vil gro. ner til fuktigheta som gjer det umogeleg å tørke nokon ting som helst. ner til forurensa luft og uhyggelege luktar. til kakelakkar og rotter. lausebikkjer med rabies og høner med fugleinfluesa.

"kvifor tarjei, kvifor?" undrar kroppen seg. her som me har det så godt? her i kulda. dei forfriskande morgonturane til jobb i 20 minus. dei lange arbeidsdagane, med moglegheit for massage. blåfrosne fingrar og ertande forkjøling. vil du ofre goder som dette for nokre stakkars studiepoeng?

eg må inrømme at argumenta til kroppen legg seg i bakhovudet, og kværnar. er det ikkje ein stor sum å betale, å ofre helsa for å komme ner dit? er det værkeleg verdt det?

men eg endar opp med det same kvar gong: studiene må komme fyrst.